5. feb. 2022 (Opd. I går)
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Badehotellet er tilbage: 5 ting vi (næsten) havde glemt

"Badehotellet"
"Badehotellet"
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
”Badehotellet” er tilbage på skærmen, og her kigger vi tilbage på nogle mindeværdige øjeblikke.

Lige nu kan du få et glædeligt gensyn med syvende sæson af "Badehotellet", når TV 2 Charlie genudsender den populære serie hver onsdag.

Hvis du er i tvivl, om du skal se med, kan du her få et lille overblik over de sjove, mindeværdige og dejlige øjeblikke fra syvende sæson af ”Badehotellet”.

Det hele udspiller sig i 1940, mens Danmark er besat af tyskerne. Her kommer krigen tæt på hotellet, som har fået ny ejer.

Amanda har overtaget hotellet

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-12/MixCollage-12-Feb-2025-10-08-AM-7701.jpg
Amanda i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Amanda har overtaget hotellet, og hun er meget opsat på, at alt skal klappe. Så da de modtager en sending dårlige rødspætter – og gæsterne derfor ikke vil kunne få den traditionsrige velkomstmiddag – låner hun sin fars bil og kører til Skagen.

Men Amanda har ikke køretilladelse, og det ender med, at Madsens bil bliver konfiskeret – til Madsens store irritation. Hr. Madsen får dog sin køretilladelse tilbage, da han går med til at bygge for tyskerne – noget, som fru Madsen er meget imod!

Krigen kommer tæt på

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-12/MixCollage-12-Feb-2025-10-05-AM-7441.jpg
"Badehotellet" sæson 7.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Gæsterne er bekymrede for, om alting nu også vil være, som det plejer, nu hvor Danmark er besat af tyskerne – og det går fint med at holde problemerne på afstand. Men det hele rykker tæt på, da hr. Weyse og sønnerne møder to soldater på stranden.

Leander stjæler den enes soldaterbog, og hr. og fru Weyse prøver at skaffe sig af med den ved at brænde den, men de får travlt med at slukke ilden, da landbetjenten dukker op og spørger efter den. Det er derfor en noget medtaget soldaterbog, som betjenten får.

Hr. Weyse får særlig opgave af tyskerne

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-12/MixCollage-12-Feb-2025-10-13-AM-5207.jpg
Hr. Weyse og Fru Helene i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Efter episoden med soldaterbogen dukker en tysk løjtnant op på hotellet og beder hr. Weyse om at optræde for de tyske soldater i Skagen. Det vil hr. Weyse bestemt ikke – især fordi han bejler til en rolle i en film af den stærkt anti-tyske instruktør Gerhardt Flügelhorn.

Den tyske løjtnant truer dog med at overtage hotellet, hvis ikke Weyse optræder, og derfor ender det med, at Weyse går med til at synge for dem – ovenikøbet på tysk!

Knas med kærligheden

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-12/MixCollage-12-Feb-2025-10-09-AM-9888.jpg
Bertha og Leslie i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Begge Frighs tvillinger, Leslie og Bertha, har lidt knas i kærlighedslivet. Leslie er forlovet, men han er stadig ikke kommet sig over sin forelskelse i stuepigen Nana, og Bertha er faldet for en arbejder fra tobaksfabrikken, som fru Frigh bestemt ikke synes, er et passende parti for sin datter.

Kommunisten Jan har det dog svært med, at Bertha kommer fra en rig familie, og flirten stopper. Leslie bryder sin forlovelse, da han finder ud af, at han stadig har en chance hos Nana, og han tager af sted for at opsøge hende.

Fru Frigh falder for en svindler

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-12/MixCollage-12-Feb-2025-10-16-AM-2447.jpg
Fru Frigh og Hr. Ramsing i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

På toget på vej til hotellet møder fru Frigh den charmerende hr. Ramsing, og kort tid efter dukker han op på hotellet. Fru Frigh falder for den rige virksomhedsejer, og de to kommer tæt på hinanden. Hr. Ramsing tilbyder at hjælpe fru Frigh med nogle forretninger, og hun giver ham et større pengebeløb, så han kan lægge ud på hendes vegne.

Det viser sig dog, at ”hr. Ramsing” er en svindler, da den rigtige hr. Ramsing dukker op med den ubehagelige nyhed om, at fru Frigh er blevet snydt.

Følg med i sæson 7 af ”Badehotellet” hver onsdag klokken 20.40 på TV 2 Charlie.

Læs mere om: