18. feb. 2019
Af Lisbeth Grube

BADEHOTELLET: Far og søn sammen i Badehotellet

Jens Sætter-Lassen og Søren Sætter Lassen
Jens Sætter-Lassen og Søren Sætter-Lassen
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Søren og Jens Sætter-Lassen synes, det var sjovt for første gang nogensinde at spille sammen i ”Badehotellet”.

”Badehotellet” blev mandag indtaget af to generationer Sætter-Lassen.

33-årige Jens Sætter-Lassen stod for første gang foran kameraet med sin far, 63-årige Søren Sætter-Lassen.

- Jeg har aldrig før spillet sammen med min far, så vi syntes, det var sjovt, at vi skulle mødes på ”Badehotellet”. Og det lykkedes os at være rimeligt professionelle, siger Jens Sætter-Lassen.

- Vi spiller jo to vidt forskellige karakterer. Min far spiller den meget kontrollerede jurist Molin, mens jeg spiller den ikke særligt kontrollerede drengerøv Jesper, som siger, hvad der passer ham. Det er noget af en kontrast, siger Jens.

Godt råd fra far

Han fortæller, at han altid kan søge råd hos sin berømte skuespillerfar.

- Det bedste råd, jeg har fået af min far, er: ”En ting ad gangen!”. Det kan han godt li’ at sige til mig. Og jeg prøver at følge det. Jeg tror, mange kender til følelsen af, at der er så meget, man gerne vil nå, og at man ikke har tid nok. Men man kan jo alligevel kun lave en ting ad gangen, pointerer Jens.

Læs meget mere om både Jens Sætter-Lassen og Søren Sætter-Lassen i BILLED-BLADET nr. 7, der er på gaden nu.

Læs mere om: