31. jan. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Badehotellet Sådan bliver den nye sæson

Edith, Amanda og Otilia
Edith, Amanda og Otilia
Foto: Mike Kollöffel
Tyskerne er rykket tæt på i ottende sæson af "Badehotellet", hvor handlingen også udspiller sig flere steder i Nordjylland.

Ventetiden er næsten ovre, for mandag er der endelig premiere på ottende sæson af ”Badehotellet”.

Læs med her og bliver klar til premieren i morgen.

Tyskerne rykker nærmere

Vi er nået til 1941, og selvom krigen raser og tyskerne er rykket nærmere, besluttere gæsterne igen i år at tage på ferie på deres elskede badehotel.

Det bliver spændende at se, hvordan det er gået siden sidst, for sæson 7 sluttede med flere åbne spørgsmål. Hvordan er det gået Leslie og Nana, og hvad med fru Frigh, der blev franarret en formue? Eller hvad med den tyske løjtnant, der var særdeles betaget af Amanda?

Der er masser af spændende i vente, men det er ikke ren idyl, da sommeren begynder. Amanda må fortælle gæsterne, at tyskerne har beslaglagt Hotel Udsigten, som ligger blot en kilometer nede ad stranden. Men som Weyse siger: ”Hvis bare vi lader, som om de ikke er der, så er de der ikke.”

Men så nemt slipper han og de øvrige gæster ikke, for der foregår hemmelige ting på nabohotellet, som kræver afspærring og begrænsning af gæsternes adgang til stranden.

I løbet af sæsonen må flere på det lille badehotel derfor sande, at det bliver sværere og sværere at blande sig udenom, når besættelsesmagten står lige uden for døren.

I den nye sæson får seerne også andre steder af Nordjylland at se. Handlingen foregår blandt andet også i en arrest i Skagen, en tobaksforretning i Aalborg, et sygehus, en forlægning i Skagen og Hirtshals station. Og så skal vi igen også hjem i Weyses dagligstue og i kontoret på Frijsenholm.

Meget spændende er i vente i sæson 8 af Badehotellet, som begynder mandag den 1. februar på TV 2.

Læs mere om: