4. feb. 2019
Af Lisbeth Grube

BADEHOTELLET: Sådan er den lille, nye stjerne

Anna Sophia Dalsgaard spiller syvårige Emma, der er datter af stuepigen Ane, der spilles af Mia Højgaard
Anna Sophia Dalsgaard spiller syvårige Emma, der er datter af stuepigen Ane, der spilles af Mia Højgaard.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Mia Højgaard, der spiller Ane i "Badehotellet", er imponeret over sin seksårige TV-datter, som blandt andet også har været med i ”Lykke-Per”.

En lille, lyshåret pige på bare seks år er rykket ind på ”Badehotellet” på TV 2.

Anna Sophia Dalsgaard spiller syvårige Emma, der er datter af stuepigen Ane og musikeren Jesper.

- Hun er så sød og har klaret det så flot, fortæller Mia Helene Højgaard, som spiller Ane.

- Det er meget nyt for mig at stå med en pige, når jeg selv føler mig som et meget ungt menneske. Jeg ser mig ikke som en mor. Og det er selvfølgelig svært for en lille pige at skulle lade som om, jeg er hendes mor. Så det har vi skullet arbejde med sammen, siger 21-årige Mia.

Har fået råd fra sin mor

- For mig handler det om at kunne vise ubetinget kærlighed overfor et menneske, jeg ikke har nogen relation til. Så jeg har snakket meget med min mor om, hvordan jeg på fjernsyn viser, at det er min datter. Og jeg har spurgt min mor om, hvad hun tænkte og følte, når jeg kom løbende som lille. Det har været en stor hjælp, fortæller Mia Helene Højgaard.

Anna Sophia Dalsgaard er trods sin unge alder allerede en stjerne foran kameraet. Hun har blandt andet medvirket i ”Lykke-Per”, ”Historien om Danmark” og ”Herrens veje”.

Læs mere om: