27. jul. 2020
Af Karina Didriksen

Badehotellet-stjerne afslører sin ungdomskærlighed

Ulla Vejby.
Ulla Vejby.
Foto: Hanne Juul
Ulla Vejby, der spiller Edith i ”Badehotellet”, var som teenager stor fan af ”Beverly Hills 90210” og karakteren Dylan.

Lige som mange andre piger var ”Badehotellet”-stjernen Ulla Vejby i 90’erne kæmpe fan af tv-serien ”Beverly Hills 90210”.

Hun var særligt vild med Luke Perrys karakter Dylan, og derfor var det et stort øjeblik for hende, da hun for nyligt faldt over en barbieudgave af sin ungdomskærlighed.

- Gammel kærlighed ruster aldrig. Rendte på en gammel flamme i ferien, skriver Ulla Vejby til et billede af dukken på Instagram efterfulgt af hashtaggene ”90210” og ”Beverly er mit liv”.

Er ikke til salg

BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele billedet, hvor man kan se Dylan-dukken ligge på et bord.

- Det er ikke min egen dukke, men en jeg så i en butik på Møn. Dukken var ikke til salg, desværre, fortæller Ulla Vejby til BILLED-BLADET.

Skuespilleren, der har rollen som stuepigen Edith i ”Badehotellet”, går snart i gang med optagelserne til den nye sæson af TV 2-serien.

Læs mere om: