25. mar. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Bastian fra De sjældne danskere er blevet opereret: Sådan ser han ud nu

Bastian i 2019
Bastian i 2019
Foto: Lars H. Laursen
Bastian fra "De sjældne danskere" kunne næsten ikke genkende sig selv, efter han i november gennemgik en stor operation.

I ”De sjældne danskere” har mange seere fulgt 12-årige Bastian og hans familie.

Han er født med det cruozon syndrom, og hele sit liv har han været vant til, at han så anderledes ud. Men sådan er det ikke længere.

Bastian har gennemgået 25 operationer, og i november sidste år fik han foretaget en meget omfattende en af slagsen. Han skulle have opereret den mellemste del af sit ansigt frem – blandt andet overkæbe, næse og kindben.

Efter ti dage blev han udskrevet fra sygehuset, men det viste sig, at ikke alt var, som det skulle være. Bastian havde en infektion i bughinden og i hjernehinden, og den seje dreng fra ”De sjældne danskere” måtte opereres igen flere gange. Han blev først udskrevet i februar i år.

Men nu er Bastian og familien ved at vænne sig til et nyt liv og et nyt udseende.

- Da jeg så mig selv allerførste gang efter operationen, kunne jeg ikke helt genkende mig selv, siger han til TV 2.dk.

Hele livet har Bastian været vant til at se sig selv med udstående øjne og en mindre næse, men den tid er altså slut nu. Derudover kan han også glæde sig over, at han i dag kan spise flere ting og dufte, når der bliver lavet mad i køkkenet.

Her kan man se et før- og efterbillede af 12-årige Bastian, ligesom man også kan se flere fotos af hans nye udseende på TV2.dk

https://imgix.billedbladet.dk/bastian_1.jpg
Bastian før og efter sin operation i november 2020
Foto: Jonas Schnack Krog/Pipeline/TV 2/ Christoffer Laursen Hald (grafik)
https://imgix.billedbladet.dk/bastian_efter_9.jpg
Bastian efter sin operation
Foto: Jonas Schnack Krog/Pipeline/TV 2

Læs mere om: