BILLED-BLADETs læsere til Jes Dorph-Petersen: Respekt!
Jes Dorph-Petersen har bedt om en pause fra sit nye job som vært på "Go’aften Danmark", fordi han i en periode har haft et for stort alkoholforbrug og har brug for tid til at blive rask.
Han uddyber sin beslutning med, at det er af hensyn til sin familie, sit job og sig selv, at han nu tager en pause.
LÆS MERE: Jes Dorph-Petersen: Nyheden der fik mig til at græde
Læserne imponeret af Jes Dorph-Petersen
Beslutningen og måden, den er blevet offentliggjort på, får BILLED-BLADETs læsere til at rose Jes Dorph-Petersen.
- Ærlighed og selv erkendelse er et kæmpe skridt i mod den rigtige retning. Stærkt gået og stor respekt herfra, skriver Bettina Leegaard Hansen på BILLED-BLADETs Facebook-side.
Kirsten Mortensen er enig.
- Ja, det er sgu et mandfolk der tør at stille sig frem og indrømme, at man har et alkoholproblem. Kæmpe respekt til Jes.
De to kvinder opsummerer fint, hvad læserne skriver til den populære vært. Ord som "respekt", "superflot" og "held og lykke" går igen gennem læsernes kommentarer, der emmer af sympati for og støtte til Jes Dorph-Petersen.
Glæder sig til at få Jes Dorph-Petersen tilbage på skærmen
Hvor lang pausen bliver, ved ingen endnu, men hos TV 2 siger redaktør Helle Sønderby, at man glæder sig til at få Jes Dorph-Petersen tilbage i værtsstolen igen.
Den følelse deler flere af læserne.
- Respekt Jes. Håber du snart er på skærmen igen. Varme tanker til dig og familien, skriver Lena Houlberg, mens Maria Larsen går endnu videre:
- Jeg savner dig rigtig meget på nyhederne, og var glad for at du vendte tilbage til TV2, da jeg ikke ser fodbold. Jeg håber rigtig meget, at du får kæmpet dig ud af dit alkoholproblem og lige meget hvor længe der går, vil jeg glæde mig til, at du vender tilbage. Du er den bedste vært nogensinde, og sådan vil det altid være.