11. jul. 2025
Af Christinna Braun

Blev ikke vist i Stormester: Da han endelig knækkede koden, droppede de opgaven

Stormester sæson 9.
Stormester sæson 9.
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Det er ikke alle ”Stormester”-opgaver, som ender med at blive vist på tv.

Sæson 9 af ”Stormester” er i fuld gang, og denne gang er det David Minerba, Lars Hjortshøj, Mette Søndergaard Nielsen og Mikkel Klint Thorius, som skal løse kreative, fjollede og sjove opgaver.

Det er dog ikke alle opgaverne, som faktisk ender med at komme med i det endelige produkt og bliver vist på tv.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Det fortæller komiker Mikkel Klint Thorius og manuskriptforfatter, skuespiller og komiker Mette Søndergaard Nielsen i podcasten Marcus og Realitypanelet.

Bl.a. fik årets deltagere en opgave, som blot lød ”Vind noget. Du har til studieoptagelserne. Bedste sejr vinder”.

Den meget korte opgave var voldsomt svær for deltagerne, lyder det fra Mikkel Klint Thorius og Mette Søndergaard Nielsen i Marcus og Realitypanelet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-11/20240513-MR-Roasted-Premiere---Pressefotograf-Mikael-Rieck_16.jpg
Ane Høgsberg og Mikkel Klint Thorius.
Foto: Mikael Rieck

I podcasten fortæller den 33-årige Klint Thorius, at han dog til sidst knækkede koden til opgaven.

Han havde allieret sig med FCK’s kit manager og holdets pressechef, som gav Mikkel lov til at sidde med på bænken under en FCK-kamp, som de forhåbentlig ville vinde.

De fik aftalt, at han skulle ind til en kamp mod FC Nordsjælland, og at han i 2. halvleg, kunne placere sig blandt truppen på bænken – iført en træningstrøje, som de havde trykt til lejligheden.

Forhåbentlig kunne der blive taget et billede, hvor Mikkel kunne ses som en del af fodboldholdet, mens de vandt kampen, og at han dermed havde løst opgaven ”Vind noget”.

Desværre gik det ikke således.

- Så snakker jeg med redaktionschefen for ”Stormester”, som er sådan: ”Hey, det lyder grinern, men vi har droppet opgaven”, fortæller Mikkel Klint Thorius med et grin i podcasten "Marcus og realitypanelet".

Opgaven havde simpelthen været for svær for de andre deltagere, og den ville derfor ikke blive vist på tv – til stor ærgrelse for Mikkel Klint Thorius.

Stormester sendes på TV 2 fredag aften kl. 20.00.

Mere om: