21. okt. 2022
Af Karina Didriksen

Cecilie Schmeichel: Derfor kommer min far ikke og ser mig danse mere

Cecilie Schmeichel.
Cecilie Schmeichel.
Foto: Jacob Ljørring
Influenceren Cecilie Schmeichel får stor opbakning af sin familie i ”Vild med dans”, men hendes far har ikke længere mulighed for at komme med i studiet.

Hver fredag får Cecilie Schmeichel opbakning af kære familiemedlemmer i ”Vild med dans”-studiet på Østerbro.

Hendes mand, Joakim, er en fast støtte, men også hendes forældre, Peter og Bente Schmeichel, har været forbi.

Hendes far, den 58-årige fodboldlegende Peter Schmeichel, var med til premieren og til program 6, men desværre ser det ikke ud til, at han når at se sin datter til flere liveshows.

- Det er sidste gang, at min far kan komme til ”Vild med dans”, for nu starter fodbold op igen, og det får han travlt med, fortalte Cecilie Schmeichel til BILLED-BLADET efter program 6 og tilføjede med et smil:

- Han har sagt, det er sidste gang, men at jeg skal nå hele vejen til finalen!

Læs mere om: