Fredag, 1. november 2013 - af af Helle Skram de Fries

Chokafgørelse i Vild med dans

Mette Blomsterberg og Michael Olesen ude af "Vild med dans".
Mette Blomsterberg og Michael Olesen i "Vild med dans".
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Det var en stor overraskelse, at Mette Blomsterberg og Michael Olesen røg i omdans.

Også for Uffe Holm og Karina Frimodt, der fik aftenens højeste dommer-karakterer.

Ingen af parrene har været i omdans før.

Spændingen inden afgørelsen var intens i det tætpakkede studie.

Mette Blomsterberg har lignet en vinder, så omdansen kom virkelig som et chok, selvom "blomsten" tog det flot.

For Mathilde Norholt og Thomas Evers var det en stor positiv overraskelse, at de undgik den omdans, de troede truede i horisonten.

Men resultatet af seernes stemmer blev, at Uffe og Karina gik videre.

SE OGSÅ BILLEDERNE

Et kæmpe chok og en kæmpe overraskelse i den 10. sæson af "Vild med dans"', der er en sæson fuld af meget specielle overraskelser.

Det var ellers en af de festligste aftener i " Vild med dans". Smukke Sarah Grünewald kom til at kalde Lis Sørensen for Søs Fenger og sangerinden Anita Lerche for Frida Lerche, men tog det hele med et smil og kom elegant videre.

Nikolaj Hübbe nærmest græd af grin over de to Bollywood fællesdanse - og stemningen var i det hele taget meget løssluppet i ottende program af "Vild med dans".

Inden afgørelsen lå Mads Laudrup og Claudia Rex i top sammen med Mie Skov og Mads Vad.

I bunden lå Allan Simonsen og Sofie Kruuse på trods af mange rosende ord om deres vals.

Trods en meget flot Paso Doble fik Mads Laudrup og Claudia Rex kun dommerkarakterer til en 2. plads, mens Uffe Holm og Karina Frimodt faktisk vandt aftenen med deres Cha-Cha-Cha, som fik højeste karakterer fra dommerne.

- Jeg er aldrig nået så langt før i konkurrencen, lød det fra en lykkelig Karina Frimodt.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden