30. jan. 2021
Af Karina Didriksen

Christian Degn: Det har jeg arvet fra min far

Christian Degn og hans far, Jens Degn.
Christian Degn og hans far, Jens Degn.
Foto: Lotte Skov/TV 2
TV 2-værten Christian Degn ligner især sin far, Jens, på et punkt.

I efteråret kunne man opleve Christian Degn og hans far, Jens, i det populære TV 2-program ”Alt det min far ikke har lært mig”.

Selv om far og søn er meget forskellige, er der især ét punkt, hvor de ligner hinanden.

- Jeg har virkelig arbejdet meget sidste år, men jeg er en person, som altid elsker at have gang i noget, jeg kan slet ikke lade være, siger Christian Degn til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Det har jeg arvet fra min far, for han har også altid et projekt, han skal i gang med. Jeg vil have virkelig svært ved at sidde med en bog en hel dag.

Skal overtale far

TV 2-programmet med 41-årige Christian Degn og hans far var en stor succes, og her fik man et sjældent indblik i tv-værtens familieliv og opvækst i Råby nær Randers.

Om der kommer flere programmer med hans far, må tiden vise.

- Det håber jeg, men det er ikke endeligt afklaret endnu. Jeg skal jo også lige overtale min far igen. Jeg har jo hevet ham ud af pensionen!, lyder det med et grin fra Christian Degn, som tilføjer:

- Han er en 71-årig mand, som jeg skulle gøre god på tv. Han viste sig dog at være et naturtalent!

Læs mere om: