15. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Christian Degn og Trine blev forlovet juleaften: Nu sætter de ord på brylluppet

Christian Degn og kæresten Trine.
Christian Degn og kæresten Trine.
Foto: Martin Høien
TV 2-værten Christian Degn friede til kæresten Trine i december, men parret har ikke travlt med at blive gift.

Der har været fart over feltet, når det gælder Christian Degn og kæresten Trines liv det seneste halvandet år.

Parret mødte hinanden i juni 2021, i september 2021 blev Trine gravid, og kort efter flyttede parret sammen.

I juni 2022 kom sønnen Vagn til verden, i december samme år blev de forlovet, og i januar 2023 flyttede den lille familie fra København til Randers.

En stor fest

Christian Degn friede til sit livs kærlighed, Trine Johst Vammen, juleaften, og de kan nu se frem til et kommende bryllup.

Men hvornår skal parret egentligt giftes? Nu sætter de ord på, hvordan det går med planlægningen.

- Vi har ikke planlagt nogen dato for brylluppet endnu, men jeg vil gerne holde en fest, som vi selv kan være med til, uden at vi skal holde styr på lille Vagn hele tiden, forklarer Trine til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Så vores søn skal være så stor, at han kan passes.

- Men der kan jo sagtens ske hurtige beslutninger i vores liv, indskyder Christian Degn med et grin og fortsætter:

- Trine har også sagt, at hun ikke gider at holde bryllup, hvis hun er gravid!

TV 2-værten hentyder til, at deres lille familie måske bliver udvidet i fremtiden, hvis alt går vel.

- Det vil være fint, hvis Vagn ikke ender som enebarn. Men nu må vi lige se, hvordan kortene ligger, konstaterer Trine med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-21/vagn-trine-og-christian-degn-bb-007-31jan23_2sl7755bund.jpg
Foto: Søren Lamberth

Læs mere om: