30. jan. 2018
Af af

Christian og Stephanie fra Årgang 0: Sådan har vi det med at det snart er slut

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/christian_og_stephanie.jpg
Fotocollage: BILLED-BLADET
Stephanie Van Der Watt og Christian Elhauge er vant til at have kameraet med rundt, så det bliver underligt, når det fra næste år pludselig er slut.

De har været vant til at blive filmet lige fra de var små, og de har været vant til, at mange tusind danskere har fulgt med i deres liv.

Christian Elhauge har været med, siden han var seks, og Stephanie Van der Watt har været en del af "Årgang 0" lige siden, hun blev født.

Underligt når "Årgang 0" stopper

Men TV 2 har taget hul på det sidste år med optagelser til ”Årgang 0”, som de nu unge mennesker ellers har været vant til i mange år. Og det bliver en smule underligt, når det pludselig stopper.

- Det bliver selvfølgelig lidt underligt. Jeg tror, det tager lidt tid at vænne sig til. Men et eller andet sted, er det også en lettelse, for så behøver man ikke tænke på det mere, og så kan man bare tage det stille og roligt, fortæller Stephanie til BILLED-BLADET.

Christian: En del af mit liv

Også Christian tror det bliver lidt mærkeligt, når den hverdag han har været vant til i så mange år, pludselig bliver en anden.

- Det har været en del af mit liv, siden jeg var seks år, så det bliver måske lidt underligt. Men på den anden side er det også positivt, at jeg ikke skal have et kamera med rundt til alt det, jeg laver. Tiden må vise, hvordan jeg føler, når "Årgang 0” stopper, fortæller han helt afslappet.

Det sidste afsnit af ”Årgang 0” i denne omgang kan ses på TV 2 tirsdag aften klokken 20.

Den sidste sæson bliver vist i begyndelsen af 2019.

Nyd billederne af Årgang 0-børnene og deres forældre gennem tiden i galleriet herunder:

GALLERI: Årgang 0 (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: