30. aug. 2016
Af af Ken Richter

Claus fra Landmand søger kærlighed: Mit kys var en fejl

Claus Parkjær
Claus Parkjær
Foto: Flemming Jeppesen
Claus Paakjær havde lovet sine døtre, at han ikke ville kysse på TV.

I aftenens afsnit af "Landmand søger kærlighed" havde 44-årige Claus Paakjær lovet et kys som gevinst, hvis pigerne på gruppedaten kom helt til tops i det 16 meter høje klatretårn.

LÆS MERE: Ruud fra "landmand søger kærlighed": - Jeg er en følsom type

- Kysset var også en fejl, for jeg havde sådan set lovet mine døtre, at jeg ikke ville kysse på TV, erkender Claus, efter at han i aften kyssede med Pia. Hun var den eneste af pigerne, der klarede udfordingen med at kravle helt til tops.

Børnene grinede

Farmands kysseri blev nu ikke taget ilde op af tvillingerne Mette og Stine på 11 år.

- De tog det i stiv arm og slog sig på lårene af grin, trøster Claus sig med.

Trods det hede kys med Pia valgte Claus alligevel at sende hende hjem efter udfordringen i klatretårnet.

- Jeg havde faktisk slet ikke regnet med, at nogen af pigerne kom helt til tops. For da jeg selv prøvede at kravle op første gang, syrede mine arme helt vildt til, tilstår landmanden fra Skive.

LÆS MERE: Lene Beier i ny sæson af "Landmand søger kærlighed"

Læs mere om: