27. jul. 2025
Af Christinna Braun

Da han viste tatoveringen, var reaktionen ikke til at tage fejl af: Nu er det ham, der griner

Stormester sæson 9. 
Stormester sæson 9.
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Komikeren havde heldet med sig.

Årets sæson af ”Stormester” er rullet over skærmen, og vinderen er fundet.

Denne gang blev det komikeren David Minerba, som løb med 1. pladsen og dermed kunne få lov til at få Stormester Lasse Rimmers forgyldte hoved med hjem.

Abonnement på BILLED-BLADET

På låret har David Minerba et særligt minde fra programmet – en tatovering, hvor der står ”Vinder af Stormester sæson 9”.

Men hvorfor er det noget særligt?

Jo, David Minerba fik den lavet, lang tid før de vidste, hvem der egentlig havde vundet sæsonen.

I program fem fik deltagerne opgaven ”Gør noget virkelig dumt”, og det tog David Minerba alvorligt: Han fik den famøse tatovering med ”Vinder af Stormester sæson 9”.

Stormesteren belønnede ham dengang kun med fire point for det evige minde, hvilket fik både deltagere, publikum og ikke mindst Stormesteren og hans assistent, Mark le Fevre, til at grine højt.

Men man må sige, at det i dag er David Minerba, der griner højest!

Komikeren har selv delt en video af tatoveringen på Instagram.

Udover David Minerba deltog Ane Høgsberg, Lars Hjortshøj, Mette Søndergaard og Mikkel Klint Thorius i sæson 9 af ”Stormester”.

Mere om: