29. maj. 2025
Af Majken Munk

Dater de hinanden? Lasse og Serena afslører nyt om kærligheden

Lasse og Serena fra "Landmand søger kærlighed"
Lasse og Serena fra "Landmand søger kærlighed"
Foto: Søren Jul Lamberth
I ”Landmand søger kærlighed” var Serena og Lasse på et hav af dates, men de fandt ikke sammen. Nu afslører de nyt om kærligheden.

Landmanden Serena var i TV 2-programmet ”Landmand søger kærlighed” på jagt efter en kæreste.

Se vores tilbud på abonnement her

Én af hendes bejlere i programmet var Lasse, som hun faktisk endte med at vælge til sidst.

Da optagelserne var færdige, havde de dog ikke fundet melodien sammen, men til gengæld har de fået et godt venskab.

De ankom også sammen, da Reality Awards holdt sommerfest tidligere på måneden.

Her satte både Serena og Lasse ord på, hvordan det så går med deres kærlighedsliv.

- Altså for mit vedkommende går det meget stille og roligt. Jeg har ikke fundet nogen. Jeg tager en dag ad gangen, fortalte Lasse til BILLED-BLADET.

Faktisk er Serena lidt i samme båd.

- Jeg har heller ikke fundet nogen, og jeg tager det også meget stille og roligt. Jeg gør ikke det store for det, men hvis der kommer noget, ville det da være dejligt, fortalte Serena.

Da de begge to ikke har fundet kærligheden, men dukkede op sammen til arrangementet og har datet hinanden i TV 2-programmet, om de kunne finde sammen, var svaret dog nogenlunde klart.

- Det ved jeg ikke. Den har vi ikke haft oppe at vende. Den har vi parkeret, lød det fra Lasse.

Mere om: