Annonce
25. jan. 2026
Af: Majken Munk

Der er gået ”et sølvbryllup” siden sidst: Så godt kender Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen hinanden

Så godt kender Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen hinanden
Så godt kender Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen hinanden
Foto: Gregers Overvad og Henrik Ohsten/ TV 2
Annonce
Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen spiller over for hinanden i TV 2-serien ”Dag & nat 2”.

Det var tilbage i 2022, at første sæson af Lone Scherfigs dramserie ”Dag & nat” løb over skærmen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Nu er serien tilbage søndag efter søndag, men det er med nye hovedroller.

For serien finder sted på børneafdelingen på et hospital, og her arbejder både Ann Eleonora Jørgensens karakter og Anders W. Berthelsens karakter.

Ann Eleonora Jørgensen spiller børneafdelingens overlæge Linda, mens Anders W. Berthelsen spiller børnepsykologen Lasse.

Kemien mellem børnepsykologen Lasse og overlægen Linda er lidt svært at finde hoved og hale i.
Kemien mellem børnepsykologen Lasse og overlægen Linda er lidt svært at finde hoved og hale i.
Foto: Henrik Ohsten/ TV 2

For Anders W. Berthelsen har det været dejligt igen at arbejde sammen med Ann Eleonora Jørgensen.

- Det har virkelig været sjovt at lave den her serie, fordi jeg er tilbage og arbejde med Lone Scherfig og ikke mindst Ann Eleonora, for vi går jo way back. Ann og jeg går helt tilbage til Teaterskolen, hvor Ann gik året over mig. Vi lavede egentlig ret meget sammen i starten både teater, ”Italiensk for begyndere” og ”Taxa”, så det er dejligt at være tilbage med dem, fortæller han til BILLED-BLADET.

Annonce

Som Anders W. Berthelsen påpeger, har de nemlig spillet sammen i dogmefilmen ”Italiensk for begyndere” fra 2000, som Lone Scherfig har instrueret og skrevet manuskript til.

Dengang arbejdede Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen meget sammen, men siden da har det været en pause på godt 25 år.

- Det har været dejligt at arbejde sammen med Anders. Vi har faktisk ikke været sammen siden ”Italiensk for begyndere”, tror jeg. Det er så sjovt det der med, at man kan ramme ind i de samme igen og igen, og så er der nogen, hvor der kan gå et sølvbryllup, før man mødes igen, griner hun.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.