3. dec. 2022 (Opd. 5. dec. 2023)
Af Laura Dalgård Hansen

Der er lavet fire julekalendere om Pyrus: Nu afslører Jan Linnebjerg sin favorit

Kandis, Gyldengrød og Pyrus
Kandis, Gyldengrød og Pyrus
Foto: TV 2
Den første Pyrus-julekalender fik premiere i 1994, og siden er der lavet yderligere tre. Nu afslører manden bag den populære nisse, Jan Linnebjerg, hvilken af de populære julekalendere, der er hans favorit.

Det var tilbage i 1994, der var premiere på den første julekalender om ungnissen Pyrus, og ”Alletiders Jul” blev hurtigt en kæmpe succes.

Allerede året efter vendte Gyldengrød, Pyrus, Bertramsen og Josephine tilbage i endnu en julekalender, og denne gang havde de for første gang selskab af den flittige nisse Kandis.

”Alletiders nisse” blev også en kæmpe succes, og siden blev der lavet endnu to julekalendere, der udspillede sig i Rigsarkivet; nemlig ”Alletiders Julemand” og ”Alletiders Eventyr”.

De er alle blevet genudsendt på TV 2 masser af gange, og nu afslører Jan Linnebjerg, der er kendt og elsket for sin rolle som Pyrus, sin egen julekalenderfavorit.

- ”Alletiders Nisse” er ultimativt den fedeste, fortæller den i dag 63-årige skuespiller.

Jan Linnebjerg har dog ikke set nogen af de fire julekalendere mange gange, for han har – selv efter så mange år – stadig svært ved at se sig selv på tv.

Læs mere om: