Det her sted skulle Peter Ingemann have besøgt
Torsdag var der sikkert mange seere, der fulgte med i første afsnit af Peter Ingemanns nye program "Ingemann og Færøerne".
Var alt gået som planen, skulle de nye programmer slet ikke have handlet om øerne, der er en del af kongeriget Danmark.
Det fortæller Peter Ingemann i "Go' morgen Danmark" torsdag.
Et helt andet sted
Sammen med en redaktion kommer Peter Ingemann med nye forslag til, hvad der skal laves programmer om. Det er bare ikke altid, at det går lige efter bogen.
Netop det blev holdet bag Peter Ingemanns programmer ramt af i 2020.
Meningen var, at de i november skulle have været i USA.
- Jeg skal indrømme, at i år på den her tid, skulle vi have været ovre og lave to udsendelser om det amerikanske præsidentvalg, men der fik vi at vide, at fordi jeg ikke er nyhedsjournalist, men livsstilsjournalist, der ikke er ansat under News, så er der nogle andre forsikringer, der gælder for mig, siger Peter Ingemann i morgen-tv.
Ikke dækket af forsikring
Det var altså nogle helt praktiske årsager, der var medvirkende til, at Peter Ingemann alligevel ikke tog til USA.
Da han blev anset for at være en livsstilsjournalist fremfor en nyhedsjournalist, var forsikringen langt dyrere for ham, hvis han skulle afsted.
Derfor blev det altså ikke til en tur over Atlanten for at dække Trump og Bidens valgkamp.
Det andet afsnit af "Ingemann og Færøerne" bliver sendt tirsdag den 22. december på TV2 klokken 20.35.
Kom indenfor hos Peter Ingemann i galleriet herunder ...