Det kan du glæde dig til i Vild med dans program 4
30. september var gallapremiere på den nye James Bond Film ”No time to die”.
Meget apropos er der Bond-tema fredag 1. oktober til ”Vild med dans” program 4.
Spændende bliver det at se, hvordan de 10 tilbageværende par vil takle den kreative udfordring.
Og hvordan Anne Laxholm og Britt Bendixen - sammen med deres tre andre dommerkollegaer, Marianne Eihilt, Nikolaj Hübbe og Jens Werner - vil honorerer de danse, de ser.
Det skal de danse
Med mulighed for et væld af Bond-babes og 007-agenter på Danmarks mest berømte dansegulv skal de 10 par danse følgende:
Slowfox: Jimilian og Asta samt Micki og Jenna.
Pasodoble: Jacob og Camilla.
Rumba: Michael og Karina samt Pernille og Morten.
Tango: Abdi og Malene samt Mascha og Thomas.
Cha-cha-cha: Lise og Silas.
Wienervals: Freja og Claudia.
Og så er der for første gang i denne sæson ”ønskedans” på programmet.
Den skal danses af Michelle og Mads, der i program 3 lagde sig på førstepladsen med deres flotte cha-cha-cha.
Endnu et par sendes hjem
Når alle 10 danse er danset, skal det afgøres hvilke to par, der skal i omdans.
Og herefter afgøres det, hvilket af de to par, der skal sendes hjem fra konkurrencen.
På fotoet herunder var alle 12 par stadig med i konkurrencen.
Det er fra venstre: Micki og Jenna, Michael og Karina, Mascha og Thomas, Camilla og Jacob, Freje og Claudia, Lise og Silas, Jimillian og Asta, Jannie og Martin. Abdi og Malene, Pernille og Morten, Michelle og Mads, Rasmus og Mille.
Nu er to par: Jannie Faurschou og Martin Parnov Reichhardt (nr. 8 fra venstre), samt Rasmus "Lakserytteren" Kolbe og Mille Funk (sidste par fra venstre) ude.