2. nov. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Drømmen gik i opfyldelse i Landmand søger kærlighed: Claus’ far gav vild gave til tv-holdet

Nicoline og Claus
Nicoline og Claus
Foto: Lars H. Laursen
Claus Simonsens forældre håbede, at sønnens medvirken i "Landmand søger kærlighed" ville føre til, at han mødte en sød kvinde. Det lykkedes, og derfor belønnede de også tv-holdet, da optagelserne var slut.

Claus Simonsen havde aldrig haft et længerevarende forhold, da han meldte sig til ”Landmand søger kærlighed”, og det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning – her mødte han nemlig Nicoline Knudsen, og hurtigt faldt de pladask for hinanden.

I sommer flyttede hun ind på gården hos Claus sammen med Pernille og Linea, og allerede om aftenen på dag to, opstod der et romantisk øjeblik, hvor Nicoline dristede sig til at kysse ham midt under tandbørstningen.

Glade på Claus' vegne

Dagen efter kom Claus’ forældre til middag, og han havde glædet sig til at fortælle dem, at han havde mødt en sød pige.

- I mange år har mine forældre været bange for, at jeg skulle være her på gården alene. De har begge været glade for at bo her sammen, og de ved, at der skal to til for at få det til at fungere, fortæller Claus, der trak sin far til side under middagen for at fortælle om den spirende forelskelse.

- Det betød virkelig meget for ham at få at vide, jeg havde mødt en pige. Dengang betød det ikke nødvendigvis, at jeg havde fået en kæreste, men det betød vildt meget for ham at høre, at jeg havde mødt en sød pige, som jeg havde en god kemi med.

Vin til hele holdet

Det var lige præcis, hvad Claus’ forældre håbede, at sønnen ville få ud af det, da han meldte sig til ”Landmand søger kærlighed”.

- Min far havde lovet vin til hele tv-holdet, hvis de fandt en kæreste til mig i programmet – de fik vin med hjem hele banden! ler Claus om sin far, der har dyrket sin egen vin på gården ved Haslev gennem mange år.

Læs hele interviewet med Claus og Nicoline i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag 3. november.

Claus driver vingården nær Haslev sammen med begge sine forældre.

Nicoline og Claus
Nicoline og Claus
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: