16. jan. 2021
Af Majken Munk

Droppede lærerstudiet: Det laver Årgang 0-Oscar nu

Oscar Elhauge fra "Årgang 0"
Oscar Elhauge fra "Årgang 0"
Foto: Martin Høien
Den ældste bror i Elhauge-familien Oscar droppede efter halvandet år ud af læreruddannelsen. Nu har han endelig fundet det rette.

I over 18 år har danskerne været vant til at følge med i Oscar Elhauge og hans to mindre brødres liv i "Årgang 0".

Da BILLED-BLADET sidst talte med Oscar Elhauge var han i gang med at uddanne sig til lærer, men nu har hans liv taget en drejning.

Droppet ud

Efter knap halvandet år på læreruddannelse valgte Oscar Elhauge at finde på noget andet.

- Jeg gik på læreruddannelsen i halvandet år, og så droppede jeg ud. Så har jeg gået her på kokkeuddannelsen i lige godt og væld et år efterhånden, siger han til BILLED-BLADET.

Han har fået elevplads på Jyllandsposten, hvor han netop har afsluttet et tremåneders forløb. Nu er køkkenet skiftet ud med skolebænken. For tiden foregår undervisningen online på grund af coronavirus.

Meget mere mig

For Oscar Elhauge, der fyldte 24 i midten af december 2020, er han med kokkeuddannelsen fuldstændig sikker på, at det er det rette.

- Jeg synes, at det er en super fed uddannelse, og jeg kan mærke, at det var meget mere mig end at være lærer, siger han.

Han specialiserer sig for catering og har iværksætterdrømme, han tænker at forfølge.

- Jeg kunne godt tænke mig at få en lille hyggelig virksomhed. Det er ikke engang sikkert, at det bliver en cateringvirksomhed. Det kan også sagtens være, at jeg vælger at lave min egen lille café et eller andet hyggeligt sted, siger han.

Læs mere om: