6. nov. 2020
Af af Emil Minana

Efter Silas' dommerkritik: Jeg synes ikke, at han har ret

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Ved forrige uges "Vild med dans" kom Silas Holst med en kritik af dommerne. Men ser man på, hvad dommerne rent faktisk sagde, er der så grundlag for kritikken?

Silas Holst var langt fra tilfreds med den kritik, som dommerne gav ham og dansepartneren Nukâka Coster-Waldau ved forrige uges "Vild med dans", hvor de havde danset tango.

Men var kritikken berettiget?

Det giver "Vild med dans"-eksperterne fra BILLED-BLADET og SE og HØR deres bud på.

- Jeg synes jo ikke rigtigt, at han har ret, lyder fra BILLED-BLADET's "Vild med dans"-ekspert Helle Skram de Fries.

Hun har efter fredagens "Vild med dans" noteret sig de kommentarer, som Silas og Nukâka modtog, da de havde været på gulvet for at danse tango.

- Man kan sige, at de får jo ikke specielt høje karakterer, men der synes jeg, at dommerne forholder sig til - og det kan man så diskuterer, om man er enig i eller ej - men det er jo, fordi de synes, at der mangler noget tango, og der mangler noget dans.

At der skulle have været specielt meget kritik i forhold til Silas' valg af sko og parrets kostumer, mener Helle Skram de Fries nu heller ikke, at der var.

Helt enig er SE og HØR's Nikolaj Bonde dog ikke.

- Jeg tror, at Silas hæfter sig ved hele pakken. Han føler måske, at det med skoene har fyldt meget, men også fordi, det har fyldt meget hos dem selv. Men som Anne Laxholm også sagde, havde det været godt som en freestyle i finalen, men der var ikke særligt meget tango over det, lyder det fra Nikolaj Bonde.

Helle Skram de Fries slår da også fast, at selvom hun ikke er enig med Silas' kritik af dommerne, var hun vild med parrets tango fredag aften.

- Jeg elskede det, og jeg elskede deres look. Jeg synes, at det er fantastisk, at Silas bruger den stjernestatus, som han har, til at ændre nogle ting. Men jeg forstår bare ikke denne her kritik af dommerne, fortæller Helle Skram de Fries.

Et andet par, der også kom med kritik af dommerne fredag aften var Asta Ivars og Faustix.

Her forstår Helle Skram de Fries og Nikolaj Bonde dog godt, at de kommer med en kritik af dommerne.

- Der hvor Asta har lidt ret, det er det her med, at Faustix går derfra og ikke får noget at vide om, hvordan han skal forbedre sig, lyder det fra Helle Skram de Fries, der bliver bakket op af Nikolaj Bonde.

- Der er ikke så meget brugbar kritik til Faustix, men der var så heller ikke så meget tango.

Se hvad eksperterne ellers har at sige om kritikken i videoen i toppen af artiklen

Læs mere om: