17. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Efter uvenskabet med grev Ditmar: Derfor rejser Philip alligevel op til Badehotellet

Grev Ditmar og Philip Dupont
Grev Ditmar og Philip Dupont
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Grev Ditmar har mistet sin søn og er raget uklar med Philip, men alligevel rejser hr. Dupont op til Badehotellet.

Grev Ditmar og Philip Dupont mødte hinanden helt tilbage i 1929 på Andersens Badehotel, og i mange år har de været hinandens soulmates.

Op til sæson 10 er parforholdet dog blevet ramt af en kæmpe krise. Årsagen er, at grev Ditmars søn er død i Tyskland, og i Philips påhør kommer Ditmar, som er ramt af sorg, til at give sin mor ret i, at Vilhelm ikke ville være død, hvis Ditmar havde holdt på Mitzi frem for at give efter for forholdet til Philip.

Som man har kunnet se i ”Badehotellet”, forlod Philip Frijsenholm, og efterfølgende hører grev Ditmar ikke noget fra sin store kærlighed.

Ditmar rejser op til Andersens Badehotel i håb om at finde Philip der, men uden held.

I tredje afsnit, som blev sendt søndag aften, kan man dog se, at Philip rent faktisk er rejst nordpå. Han opholder sig i den hytte ved siden af hotellet, som han og vennen Max også boede i, da de tilbage i sæson to dukkede op i serien første gang.

- Der er sket det, der langt hed ad vejen hele tiden sker mellem Philip og Ditmar: At Ditmar ikke vil stå ved sin kærlighed, og han vil ikke stå ved Philip, kan man sige, og bakke ham op, forklarer Sigurd Holmen Le Dous, der spiller Philip Dupont.

- Hvornår skal man tilgive, og hvornår skal man videre? Det er det, de står over for. Det er svært, fordi på mange måder kan man forstå Ditmar i den sorg, han er i. Men hvor meget skal man rumme, og hvornår skal man videre i sin sorgbearbejdelse? Det står de over for igen, siger Sigurd Holmen Le Dous og forklarer, hvorfor Philip er rejst tilbage til Nordjylland på trods af uvenskabet.

badehotellet sæson VI 2019Philip dupont grev ditmarsæson VI
Philip og grev Ditmar
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

- Philip startede med ingenting, da han kom, andet end sine jazzplader og nyt fra New York, da han ankom til hotellet, og så er han blevet hængende og lavede reklame med Amanda, og så stod han i køkkenet. Nu har han mistet sit arbejde, sit livsgrundlag, sin elskede, og er så taget væk. Men jo ikke længere væk, end der hvor minderne er, forklarer han.

Philip bliver i klitterne ’opdaget’ af Kitty Hansen, og han inviterer hende med tilbage i sin hytte, indtil tågen er lettet. Han beder hende holde det hemmeligt, at hun har set ham, og det vides derfor endnu ikke, hvornår – eller om – han forhåbentlig genforenes med grev Ditmar.

Læs mere om: