22. dec. 2019
Af Liz Rørsig

Emil og Theis Midé Erichsen savner farfar

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/emil_1.jpg
Foto: Hanne Juul og jesper Sunesen
Troels Kløvedal døde lillejuleaften sidste år og er savnet af hele familien.

Den 23. december 2018 mistede Mikkel Beha Erichsen sin far, Troels Kløvedal, og Emil, Theis og Alfred mistede deres farfar.

Nordkaperens kaptajn, der led af ALS, blev 75 år. Om savnet af farfaderen siger Emil til BILLED-BLADET:

- Jeg savner Troels allermest, når der er noget, jeg gerne ville have delt med ham. Jeg ville ønske, jeg kunne besøge ham på gården på Djursland med Hugo og vise billeder fra Svalbard – for eksempel Hugo med en isbjørn, fortæller Emil Midé Erichsen.

I Troels' kølvandsstribe

Og Theis fortsætter:

- Troels er i min bevidsthed især nu, hvor vi holder foredrag, for vi er de samme steder, som han var, siger Theis Midé Erichsen.

I Mikkel Beha Erichsens nyeste bog, ”Logbog fra Wallenberg”, har han skrevet om de mange oplevelser, som Troels og Mikkel har haft sammen, ligesom familiens tur til Svalbard er beskrevet. Tilblivelsen af bogen blev en hjælp til at få taget hånd om sorgen og savnet.

Læs mere om: