Ena Spottag: Far må ikke deltage i Vild med dans

Jens Jørn Spottag og datteren Ena Spottag.

Jens Jørn Spottag og datteren Ena Spottag.

Foto: Birger Storm

Skuespilleren Ena Spottag giver den hver fredag gas på dansegulvet, men hun håber ikke, at hendes far, Jens Jørn Spottag, følger i hendes fodspor.

Torsdag, 15. oktober 2015 - af Karina Didriksen

Ena Spottag hev en aften ud af sin travle dansekalender, da hun onsdag tog til premiere på forestillingen ”Playing Cards: Hearts” på Østre Gasværk Teater sammen med sin far, Jens Jørn Spottag.

Skuespilleren har i øjeblikket travlt med at øve den quickstep, som hun og dansepartneren Thomas Evers Poulsen fredag skal fremføre i ”Vild med dans” på TV 2.

Jens Jørn Spottag er stolt af sin datter, og BILLED-BLADET spurgte ham, om han selv kunne tænke sig at deltage i ”Vild med dans”.

- Nej, det får jeg nok ikke lov til, lød det med et smil fra Jens Jørn Spottag, mens han kiggede på sin datter.

Ena Spottag bliver pinlig berørt

30-årige Ena Spottag var hurtig til at understøtte sin fars svar.

- Det må han slet ikke for sine børn! Det, synes vi, vil være alt for åndssvagt og pinligt – det er kun i orden, når det er en af os, der deltager, sagde Ena Spottag med et grin.

”Badehotellet”-skuespilleren er en af de otte tilbageværende nydansere, som skal konkurrere på dansegulvet på fredag. 

 

Læs også: Ena Spottag om at have en lang kjole på for første gang