Endnu en deltager afsløret: OL-atlet med i Vild med dans

De professionelle dansere i "Vild med dans" 2021. 

De professionelle dansere i "Vild med dans" 2021. 

Foto: Henrik Ohsten / TV 2
Endnu en nydanser i ”Vild med dans” er offentliggjort.

Der kommer fart over feltet, hvis den lynhurtige OL-atlet tager lidt af hverdagen som maratonløber med på dansegulvet i ”Vild med dans”.

Uanset hvad melder maratonløberen Abdi Ulad klar til årets eventyr på de bonede gulve.

- Jeg er meganervøs, men jeg glæder mig samtidig enormt meget. Dans er fuldstændig ukendt terræn for mig, så jeg glæder mig til at lære det og forhåbentlig udvikle min rytmiske sans, som jeg ikke mener, at jeg har særlig meget af, siger Abdi Ulad til TV 2.

Abdi Ulad
Foto: PR

Abdi Ulad

OL i Tokyo

Abdi Ulad er 30 år og er en af Danmarks mest vindende langdistanceløbere igennem tiden. Han deltog i 2021 i OL i Tokyo, og ifølge ol2020.dk er hans bedst maratontid 2.11.03 timer.

- Det vigtigste for mig er, at det skal være sjovt - og det er jeg sikker på at det bliver. Så jeg vil forsøge at lægge mit konkurrence-gen lidt til side, og så handler det om at nyde musikken og dansen, have det sjovt og give den alt hvad jeg har!, afslutter Abdi Ulad.

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden