2. apr. 2018
Af af Liz Rørsig

Felix Smith fra I kamp til hækken: Sådan er min egen have

Felix Smith
Felix Smith
Foto: TV 2
TV-vært Felix Smith røber, at han er meget aktiv i haven, hvor man både skal kunne gemme sig og gå på opdagelse.

Værten i TV 2's nye program "I kamp til hækken", Felix Smith, kan lide at have travlt med TV, men når han holder fri, er han ofte at finde i sin egen have og meget gerne i selskab med familien, der består af kæresten Marie Schmidt, der er kok, samt sønnerne Theodor, 9, og Arthur, 3.

– Min have er som en hemmelig eventyrhave med mange forskellige træer og planter. Man kan gemme sig og gå på opdagelse i den, og så har jeg desuden et fint, lille anneks med mit kontor. Jeg er meget aktiv i haven, og da jeg tit arbejder om aftenen, har jeg dagen fri til det. Det er også en form for afslapning – dog er Marie bedre til at nyde at være i haven, mens jeg er god til at gøre den klar til, at hun kan slappe af i den, fortæller Felix med et smil til BILLED-BLADET.

2. påskedag kl. 20.55 sendes det første afsnit af TV 2-programmet, hvor fire par i seks programmer dyster om at anlægge den bedste have på et stykke jord ved Egeskov Slot.

Man kan besøge haverne på Egeskov Slot

– Programmet blev optaget i sommer, men man kan stadig besøge og opleve haverne på Egeskov Slot, som har forpligtet sig til at passe dem.

- Jeg fik meget inspiration og mange tip med mig hjem, for eksempel at udnytte planterne i haven bedre i stedet for hele tiden at skulle besøge et havecenter for at købe nyt, og jeg fik tip til at beplante bede, så der ikke kommer ukrudt, fortæller Felix, der fik sin første have, da han var 18 år, nemlig farmoren og farfarens kolonihave i Herlev.

Læs mere om: