
Fik en kæp i røven: Camilla Dalsgaards alternative løsning begejstrede ikke Alfred Midé Erichsen

Der er blevet taget alternative midler i brug i træningslokalet hos danseparret Alfred Midé Erichsen og Camilla Dalsgaard forud for fredagens liveshow i "Vild med dans".
I en video på Instagram ser man, at Alfred i en noget uvant mundering.
– Kan du forklare, hvad der sker, spørger Camilla Dalsgaard Alfred i videoen.
– Ja, det er min søde dansepartner Camilla, der synes, jeg lige skulle have en kæp i røven, svarer Alfred.
I videoen ser man, at han har fået bundet en stang fast til ryggen med et stykke tov. Stangen går fra hans shorts og op til nakken, hvor den sidder fast med en bandana, som Alfred har bundet rundt om hovedet.
Fra Camilla Dalsgaard lyder det, at det er en lidt alternativ løsning til at træne Alfreds holdning på, og Alfred må altså finde sig i lidt af hvert for at få dansen helt ind under huden.
Fredag aften skal Camilla og Alfred igen på dansegulvet, hvor de skal danse en slowfox for seerne, dommerne og publikum.
Det bliver dermed spændende at se, om den alternative træningsform har givet pote.


Få alle historierne om alt det, du aldrig så i ”Vild med dans” i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og folkene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.
Lyt til den her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.