8. feb. 2016
Af Ken Richter

Fødselsdag i Årgang 0: Rachel får sin livret

Rachel omgivet af sine forældre Lars og Theresia samt storebror David
Rachel omgivet af sine forældre Lars og Theresia samt storebror David
Foto: Alex Tran/BILLED-BLADET
Rachel Ellebye fra Aabenraa fylder 16 år i dag mandag, og hendes storebror David har bestået teoriprøven

Rachel Ellebye har fået smykker og flybilletter på sin 16-års fødselsdag i dag mandag, og når hun kommer hjem fra det internationale gymnasium i Sønderborg, bliver der disket op med alle lækkerierne.

Wienerschnitzel og Othello-lagkage

- Jeg skal lave wienerschnitzel med alt, hvad der hører til. Det er nemlig Rachels livret, fortæller den stolte farmand Lars, der har haft travlt fra morgenstunden.

- David begyndte dagen med at bestå teoriprøven, så nu mangler han kun at bestå køreprøven og få sit kørekort, når han fylder 18 år til marts, oplyser den travle apoteker, der i dagens anledning kørte sine børn i skole.

- Til dessert får Rachel sin anden livret, som er Othello-lagkage. Den skal jeg nå at hente i Lagkagehuset, siger Lars mellem ekspeditionerne i Løve Apoteket.

LÆS MERE: Årgang 0 har to år tilbage på TV - mindst

Rachel til Brasilien og Argentina

På gavebordet var der smykker, som Theresia og Lars købte til deres datter på familiens jule- og nytårsferie i Caribien.

- Desuden får hun flybilletterne til Brasilen, hvor Rachel i sin sommerferie skal være juniorleder i en international camp.

Efter den tur når hun kun at være hjemme i 14 dage, inden hun rejser på et års udveksling i Argentina, forklarer Lars Ellebye om sin 16-årige datters nærmeste fremtid.

Læs mere om: