Først til verdens ende-premiere: Overrasker tv-hold med nuttet kage
I går var en stor dag for produktionsselskabet “Strong Productions”. Her havde den nye sæson af TV 2-programmet “Først til verdens ende” nemlig premiere på streamingtjenesten TV 2 Play. I den anledning fik de leveret en lækker kagekone af TV 2, som produktionen bag rejseprogrammet kunne fejre den store dag med.
Det deler produktionsselskabet i et opslag på Instagram sammen med et billede af den nuttede wienerbrødskage, som du kan se her.
I sæson 3 af “Først til verdens ende” drager fem nye par på eventyr. Starten går fra New York på den amerikanske østkyst, og derfra venter 45 spændende dage, førend parrene når slutdestinationen i den argentinske hovedstad, Buenos Aires.
Rejsen er som altid en konkurrence mellem parrene om at komme først, og undervejs oplever de spændende byer og møder eksotiske mennesker, når de krydser kontinenter uden brug af fly og med kun ganske få kontanter på lommen.
Når starten går fra New York City, er første destination, de fem par skal finde blot ved hjælp af et verdenskort, selveste jazzmusikkens højborg - nemlig New Orleans i delstaten Louisiana.
Selv om “Først til verdens ende” havde premiere på TV 2 Play i går, så har de, som holder at se programmet i fjernsyn, lidt at glæde sig til. Rejseprogrammet bliver nemlig først sendt på TV 2 mandag den 20. marts klokken 20:00.