11. maj. 2021
Af Karina Didriksen

Fotovognen: 10 ting du (måske) ikke vidste om programmet

Anders Bro og Vibeke Nipper fra "Fotovognen" på TV 2.
Anders Bro og Vibeke Nipper fra "Fotovognen" på TV 2.
Foto: TV Midtvest/TV 2
Her kan du komme bagom TV 2-programmet ”Fotovognen” og de populære værter, Anders og Vibeke.

I lokalområdet i Midt- og Vestjylland har Anders og Vibeke nærmest status som tv-legender, når de kører rundt med Fotovognen og interviewer folk, de møder på deres vej.

Nu kan makkerparret fra TV Midtvest så opleves i programmet ”Fotovognen”, når det sendes på TV 2 hver tirsdag kl. 20.50.

Men hvordan opstod "Fotovognen" egentlig? Og hvem er Anders og Vibeke? Det og meget mere kan du få svar på herunder.

Vidste du det?

- Værterne på Fotovognen er 29-årige Anders Bro og 59-årige Vibeke Nipper.

- Makkerparret arbejder som journalister hos TV Midtvest i Holstebro.

- Vibeke har arbejdet på TV Midtvest i over 30 år, mens Anders startede som praktikant og blev uddannet journalist i 2017.

- På bagsædet i Fotovognen sidder fotografen Line Morell Holm og filmer det hele.

- Programmet ”Fotovognen” har været sendt siden 2017.

- Der har indtil videre været sendt 70 programmer på TV Midtvest.

- Ideén til programmet opstod, da Vibeke gerne ville lave et program, hvor hun havde en medvært. Derefter fandt de på, at de skulle køre ud til små byer på højest 300 indbyggere og bare se, hvad der sker.

- Intet i ”Fotovognen” er planlagt. Det bestemmes på dagen, hvilken by de kører til, og det er helt tilfældigt, hvem de møder.

- Morsomme indslag fra ”Fotovognen” har ofte været vist i ”Natholdet” på TV 2.

- I maj skal Anders og Vibeke i gang med at optage fire nye programmer af ”Fotovognen”.

Læs mere om: