Gammel flamme fik Peter Ingemann til at lave nyt program

Peter Ingemann

Peter Ingemann

Foto: Jesper Sunesen/ Aller Foto
Peter Ingemann har længe drømt om at besøge Færøerne med et tv-hold. Kærligheden til øriget bunder i tv-værtens ungdomsforelskelse.

Torsdag er der premiere på "Ingemann og Færøerne", hvor Peter Ingemann ræser rundt på knallert på de færørske veje. 

Længe har han haft planer om at besøge de smukke øer. 

Interessen for den del af det danske kongerige begyndte, da Peter Ingemann forelskede sig i en færørsk pige. 

Faldt for Elin

I to programmer udforsker Peter Ingemann, hvad Færøerne har at byde på. Kærligheden og interessen for den smukke egn stammer fra en personlig oplevelse i tv-værtens liv. 

Peter Ingemann fortæller, at det var på højskole, han først fik interesse for Færøerne, for dér mødte han sin ungdomskæreste, der kom fra øriget. 

- Der var en, der hed Elin, som jeg var meget forelsket i. Vi var sammen under hele højskoleopholdet og flyttede til Silkeborg og boede i en 12 kvadratmeter lejlighed med bad på gangen. Jeg arbejdede på Radio Silkeborg derefter, og Elin begyndte at læse til socialrådgiver derefter. Så flyttede vi til Aarhus, der var lidt nærmere vores uddannelsessteder. Da vi lige havde fået sat den her lejlighed i stand, så skulle hun med en teatertrup til Thorshavn en sommer, siger Peter Ingemann torsdag i "Go' morgen Danmark". 

Efter knap tre år sammen, sluttede deres forhold. 

Besøger ekskæresten

I "Ingemann og Færøerne" afslører tv-værten, at han en sommer har boet på Færøerne, da han var kærester med Elin. 

Programmerne vækker ikke bare gensynsglæde med landet, men også med ekskæresten, som han ikke har set i 22 år. En mærkelig oplevelse for dem begge, men hurtigt falder de ind i en hyggelig snak om gamle dage. 

Peter Ingemann besøger ekskæresten Elin. 
Foto: Heartland/ TV2

Peter Ingemann besøger ekskæresten Elin. 

Det var Elin, der viste Peter Ingemann rundt på Færøerne, da han i 1995 flyttede derop i en sommer, mens de var kærester.

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Andet program af "Ingemann og Fæøerne" sendes den 22. december klokken 20.35 på TV 2. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden