4. jan. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Genkendte du også brudekjolesælgeren fra Årgang 20? Her har du set hende før

Maria Mainz og Tilde Munkholm
Maria Mainz og Tilde Munkholm
Foto: TV 2
Tilde Munkholm fra "Den store bagedyst" dukkede tirsdag aften op på skærmen i "Årgang 20".

Sidste år kunne seerne for første gang lære de fire familier fra ”Årgang 20” at kende, og tirsdag aften var der premiere på sæson 2 af programmet.

I fire afsnit kan seerne se, hvad der er sket i de fire familiers liv i det forgangne år.

Tæt på bryllupsforberedelserne

2021 har været præget af både medgang og modgang. For Maria og Daniel fra Lyngby var et af de absolutte højdepunkter, da parret blev gift i sommer.

”Årgang 20” følger forberedelserne til brylluppet tæt, og tirsdag aften kunne seerne komme med Maria på brudekjoleindkøb.

Tilde var tilbage på tv

Hun fik god vejledning i butikken, og der var formentlig flere seere, der genkendte kvinden, der skulle sælge hende brudekjolen.

Hun er nemlig også kendt fra tv, og i efteråret kunne man følge Tilde Munkholm i ”Den store bagedyst” på DR1.

De seneste år har hun været butikschef hos Copenhagen Bridal, og i weekenden var Tilde Munkholm tilbage på skærmen på DR1, hvor man kunne følge hende og makkeren Sæþór i ”Den store nytårsbagedyst”.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0611808_4.png
Tilde Munkholm
Foto: DR

Læs mere om: