1. jul. 2021
Af af Liz Rørsig

Godt nyt: Her er premieredatoen på Kurs mod danske kyster

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/beha_5.jpg
Foto: Hannelore Dörner/TV2
Mikkel Beha Erichsen og familien har afsluttet deres nye sommertogt. Og nu kan de afsløre, hvornår du kan se det på tv.

Sidste år gik "Kurs mod danske kyster" sin sejrsgang hen over den danske sommer.

Og derfor har Mikkel Beha Erichsen og resten af familien atter sejlet rundt i Danmark med det gode skib Wallenberg.

Her er datoen

I en pressemeddelelse fra TV 2 står der, at det første afsnit sendes mandag den 26. juli på TV 2.

Det siger Mikkel

I pressemeddelelsen står der yderligere: Den står på seks ugers eventyr langs de danske kyster, når Mikkel, Marian og Beha-sønnerne stævner ud i de hjemlige farvande for at opleve Danmark fra søsiden. Det kan man følge i 'Kurs mod danske kyster' sæson 2, som får premiere på TV 2 PLAY mandag 19. juli - og på TV 2 mandag 26. juli.

Familien Beha Erichsen stævner endnu engang ud – men ikke mod fjerne kyster. Igen i år bliver de i Danmark for at opdage mere af det fantastiske smørhul, som de ofte har længtes efter, når de har rejst under fjernere himmelstrøg.

Sidste år sejlede familien på indersiden af Danmark, så i år har de sat sig for at sejle på ydersiden. Her runder de alle 'de fire danske verdenshjørner' - fra Skagen i nord til Blåvandshuk i vest og dernæst gennem Kielerkanalen til Gedser i syd, inden Wallenberg anløber Christiansø og Danmarks østligste punkt.

- Det har været en fantastisk rejse igen i år, fordi vi lagde en ny rute. Selvom vi er i lille Danmark, så kan man se nye sider af vores dejlige land. Vi sejlede ad vestkysten, hvor der ikke er så mange andre sejlere. Det var fantastisk at møde det rå, vilde Danmark, hvor vi også havde møgvejr. Vi så Danmark fra den ægte side og ikke kun på 'Visit Denmark'-måden, siger Mikkel Beha Erichsen.

Læs mere om: