20. feb. 2023
Af Majken Munk

Har udsat familien for svær prøve: Petra Nagel bryder sammen for åben skærm

Petra Nagel
Petra Nagel
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tv-vært Petra Nagel bliver hårdt ramt, da hun og familien i 20 dage skal klare sig uden strøm.

Petra Nagel har – som mange andre mennesker – været bekymret over energikrisen.

Derfor har hun sat sig for, at hende og familien skal prøve at leve i 20 dage uden strøm.

Men det viser sig, at det er en udfordring, der tager meget på hendes mentale ve og vel.

Faktisk ender hun med at lade tårerne trille.

Petra Nagel, hendes kæreste Asbjørn og deres to børn Pelle Emil på 4,5 og Rosa på 1,5 skal lære at navigere i hverdagen uden strøm.

I starten synes familien, det er spændende, men den nyfundne glæde ved et mere simpelt liv tager lige så stille af, som dagene går.

Faktisk mærker Petra Nagel særligt, hvordan det påvirker hende og ikke mindst Asbjørns humør.

Så da hun en dag kan trisse udenfor familiens hjem i Valby og suge solens stråler til sig, triller tårerne pludselig ned ad hendes kind.

- Ej, jeg har faktisk aldrig prøvet at græde over at få sol i ansigtet før. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver så rørt over det. Men det er virkelig dejligt, fortæller hun i programmet.

- Jeg er virkelig blevet påvirket humørmæssigt af det her. Det er åndssvagt det her. Det er fuldstændig til grin at sidde og hyle over, tilføjer hun, mens hun tørrer tårerne væk.

Petra Nagel
Petra Nagel bliver meget rørt, da hun sætter sig ud i solskinnet.
Foto: Mads Holst Nielsen/TV 2

Parret er nået halvvejs i deres 20-dages projekt, hvor de skal leve uden strøm.

Læs mere om: