Her er Ole Henriksen lillebror: Kan du se ligheden?

- Der er så mange dejlige minder forbundet med Blokhus. De høje bølger, det kolde vand. Det var vores favoritsted, da jeg var barn.
Sådan siger en begejstret Ole Henriksen, 68, i aftenens afsnit af "Ole elsker Danmark" på TV 2 FRI.
Kom indenfor hos Ole Henriksen - se galleriet i bunden af artiklen
Her besøger han sin yngste lillebror Hans Henrik, der har sommerhus i Blokhus. De to er både et smut ved Vesterhavet og i spa. Og som altid sidder smilet og grinet løst på Ole Henriksen.
Grinet ligger til familien
En evne der tilsyneladende ligger til familien, for de to brødre finder hurtigt melodien. Særligt da de tager et smut i spa og begynder at spille med en bold, som ender med at eksplodere i hænderne på dem.
Det får de to brødre, til at knække helt sammen.
- Vi opdager, hvor barnagtige vi kan være sammen. Vi er som to små børn, der leger sammen, griner Ole Henriksen.
Ole Henriksen har tæt bånd med lillebror
Selv om Ole Henriksen har boet i USA i mange har han et tæt forhold til lillebroren.
- Hans Henrik er min yngste bror og den højeste. Når man er storebror, så er man storebror. Dem der er lidt yngre ser op til en, de forventer lidt mere vejledning, så Hans Henrik har altid spurgt mig til råds om mange ting.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Det er 50 år siden Ole Henriksen forlod Danmark til fordel for et eventyr i udlandet. Men nu er den spraglede cremekonge med det fænomenale humør tilbage i Danmark. Og nu med sin helt egen lejlighed.

Se Ole Henriksens nye lejlighed
Se de mange fine billeder fra Ole Henriksen og Laurences nye hjem i København herunder:


På det fashionable Sankt Annæ Plads midt i City i København fandt Ole og Laurence den drømmelejlighed, som de ledte efter.












Den elegante mørkeblå, italienske lak-skænk er både Ole og Laurences favoritmøbel i huset. Faktisk er glasvæggen skabt efter skænkens mål. I skufferne gemmer sig to store amerikanske spise- og kaffestel samt et George Jensen sølvbestik; alt sammen noget, som parret købte sammen for over 30 år siden.


Det lange spisebord til 12 personer er som sofaarrangementet fra italienske B&B Italia og Maxalto. Til højre er der to store glasvinduer for at give lys og luft ind til køkkenet. Især spisestuen med det flotte gulv i træsorten ask og de kølige blå, grå og beige farver giver associationer til skandinavisk design.








I vindueskarmen står en lille original Miró mobile-skulptur sammen med en smuk grøn skål, som de har købt hos en lokal glaspuster i Hundested.


Den kæmpestore spise- og dagligstue går ud i ét sammen med entréen, køkkenet og morgenmads-afdelingen og giver mindelser om de store New Yorker taglejligheder. – Jeg synes, at lejlighedens stil er blevet 100 % dansk på en rå, rustik og enkel måde, siger Ole Henriksen.


Det store åbne køkken er specialfremstillet i Italien og har flere skænke og åbne marmorflader, hvor parret kan spise morgenmad, nyde en drink, mens maden bliver færdig, eller stille en buffet.










Det italienske køkken rummer selvfølgelig også et stort vinkøleskab og hylder med kogebøger og kunstgenstande.


Den smukke trappe mellem de to etager i den store lejlighed er en skulptur i sig selv og fremhæves flot af det indbyggede lys, der er alle vegne i den store lejlighed.


– Det er så stor en luksus at have sit eget walk-in-closet. Jeg fik sådan et i Los Angeles for nogle år siden, og jeg er meget taknemmelig for, at Laurence fandt plads til et også her i lejligheden.














Tv-rummet og læse-afdelingen ligger for sig selv, og dér har Laurence fremhævet den nøgne, rå murstensvæg fra 1780’erne. Sammen med elegante og enkle italienske møbler i Oles favorit-farve, lilla, er det især de tAo niveauer i rummet og det gamle træværk i den nu nedlagte mur, der springer i øjnene.
















I soveværelset står smukke sølvrammer med billeder af Ole og Laurence sammen med nære familiemedlemmer og venner.




I Ole og Laurences soveværelser hænger noget af den kunst, de har haft med fra deres hjem i USA. – Gymnasten købte vi helt tilbage i 70’erne, fordi den minder mig om Ole, der også er gymnast. De tre billeder over sengen så jeg i et galleri i Los Angeles og syntes, at der var noget meget dansk over dem. Da jeg sagde det til galleristen, sagde hun, hvorfor jeg dog spurgte om det. Da jeg forklarede, at jeg er kommet i Danmark gennem 35 år, begyndte hun at grine og sagde, at kunstneren var fra København. Så nu har jeg altså bragt billederne hjem til Danmark igen, siger Laurence med et smil.




Tre badeværelser har Laurence designet i lejligheden med smukke, grå sildebensparketfliser på gulvet og skabe og skuffer i lyse, skandinaviske træsorter og farver. På hylderne står selvfølgelig Oles egne hudpleje-produkter.


Oles mor, Anny på 86 år, har selvfølgelig fået sit eget værelse i lejligheden, og det er blevet brugt flere gange. – Hun er vild med sengen og var slet ikke til at få ud af den igen.