Annonce
8. feb. 2026

Herhjemme er Soheil Bavi et ubeskrevet blad: Men han gør også karriere i udlandet

Herhjemme er Soheil Bavi et ubeskrevet blad, men han gør også karriere i udlandet
Herhjemme er Soheil Bavi et ubeskrevet blad, men han gør også karriere i udlandet
Foto: Henrik Ohsten/ TV 2
Annonce
I ”Dag & nat 2” spiller Soheil Bavi rollen som chefsygeplejersken Amir. Han har ikke kun en karriere i Danmark, men også uden for landets grænser.

28-årige Soheil Bavi er for nogen nok et lidt ubeskrevet blad, men han har allerede flere roller bag sig.

Abonnement på BILLED-BLADET

For tiden kan tv-seere følge ham i dramaserien ”Dag & nat 2” på TV 2, hvor han spiller chefsygeplejersken Amir, som netop har fået noget af en overraskelse.

Amir har nemlig i sin studietid været sæddonor, og siden har flere af børnene fundet frem til, at han er deres biologiske far.

Soheil Bavi fik sit helt store gennembrud i Danmark som skurken Muhdir i ”Underverden 2”, mens han også var med i ”Hele vejen”.

Derudover kunne man også se ham i Netflix-hittet ”Legenden” som PET-agent Yasin.

Soheil Bavi har været glad for at prøve noget helt andet i TV 2-serien ”Dag & nat 2”.

- Det har været fantastisk at prøve noget andet. Det har været fedt at arbejde med Lone Scherfig, Ole Christian Madsen, Henrik Gentz og alle de andre dygtige skuespillere. Det har virkelig været en kæmpe fornøjelse for mig. At spille Amir som er så omsorgsfuld med den varme, han har. Det er meget det modsatte af det, jeg har spillet før, som var mere rå og handlede meget om magt. Det er jo fantastisk at prøve det af, fortæller han til BILLED-BLADET.

Annonce

Den 28-årige skuespiller har ikke uddannet sig i Danmark, men rejste derimod til Iran for at gå på skuespillerskole.

- Jeg har ikke prøvet det danske skolesystem, men jeg kunne forestille mig, at meget af det minder om hinanden i sidste ende, men så kommer der bare en kultur ovenpå, og det giver jo også noget. Jeg er superglad for, at jeg tog min uddannelse dernede, fordi jeg var omringet af nogle virkelig dygtige mennesker, fortæller han og uddyber:

Annonce

- Det var en rejse for mig. En personlig rejse. Jeg er født og opvokset i Danmark, men lige pludselig som 16-årige at blive kastet ind i et land, man ikke kender til, men har rødder i og gerne vil lære sproget at kende bedre. Jeg var ikke så god dengang, og nu snakker jeg det flydende. Jeg ville lære min families kultur at kende.

Det blev dog ikke kun til den godt fem år lange uddannelse, for Soheil Bavi endte med at få succes i landet.

Annonce

- Meningen var selvfølgelig ikke, at jeg skulle være der i syv år. Meningen var, at jeg skulle ind og prøve skuespillerskolen og så tilbage igen. Men så begyndte jeg at arbejde. Jeg fik jobtilbud. Jeg har en iransk film, der er indstillet til Oscar fra Iran. Jeg arbejder der ikke lige nu, fordi jeg fokuserer meget på arbejde i Danmark, men jeg får en del jobtilbud dernedefra, fortæller han.

Annonce

Når Soheil Bavi ser tilbage på sit 2025, der har budt på et væld af titler – både nogen der er kommet ud og nogen der er på vej – er han glad.

- 2025 har været fantastisk. ”Legenden” var også lige en ny ting, og jeg fik bare beskeder fra hele verden. Det var meget specielt at opleve. Det er ikke, fordi jeg dyrker det, men det var fedt. Ellers har jeg også lavet noget andet, der kommer ud her i 2026, som hedder Uniformen. Så jeg synes, 2025 har været fantastisk for mig, fortæller han.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.