Hilda Heick om Vild med dans: Derfor skulle jeg overskride en grænse

Hilda Heick og Michael Olesen

Hilda Heick og Michael Olesen

Foto: Hanne Juul
Det var en grænseoverskridende oplevelse for sangerinden Hilda Heick, da hun skulle danse en cha-cha-cha med partneren Michael Olesen.

Nerverne sad udenpå tøjet, da Hilda Heick kastede sig ud i en cha-cha-cha med dansepartneren Michael Olesen i ”Vild med dans”-premieren – ikke kun på grund af dansen, men også fordi hun skulle vise en ny side af sig selv.

- Michael har lagt et kæmpe arbejde i at få mig til at vrikke mere med hofterne, end jeg normalt gør, og jeg har da også haft ondt allevegne, fortalte Hilda Heick til BILLED-BLADET efter showet og fortsatte:

- Men han har ret, for jeg skal jo give den gas en gang imellem, og så skal man lige over en vis grænse. Det er lidt grænseoverskridende, når man ikke er vant til det.

Skulle bruge hele kroppen

74-årige Hilda Heick kaldte sig selv for et gammelt lokomotiv, da hun havde haft sin dansedebut, men dansetræningen med Michael Olesen har givet liv i kroppen.

TILBUD PÅ BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

- Jeg skaber mig jo ikke så meget, når jeg står på scenen, der står jeg bare og synger. Lige pludselig skulle jeg bruge hele kroppen, så det var lidt anderledes for mig, sagde sangerinden og tilføjede med et smil:

- Der er jo mange, der kigger, når man står og vrikker med rumpen midt i lokalet!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden