2. maj. 2018
Af af Christinna Skipper Braun

HJEM TIL GÅRDEN: Jeppe vil dele pengene med sin mor

Jeppe fra Hjem til gården
Jeppe fra Hjem til gården
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Jeppe viste sit værd som storbonde i ”Hjem til gården”. Og hvis det er ham, der løber afsted med den store præmie på en halv million, vil han dele pengene med sin mor.

I aftenens afsnit af "Hjem til gården" er det gårdens yngste beboer Jeppe, der får lov til at prøve kræfter af som ugens storbonde.

Klarer den godt

Storbonden har ansvaret for, at beboerne består deres ugeopgave, og den opgave klarede Jeppe med bravour.

Og med en bestået ugeopgave fik beboerne ikke kun planter til det nye drivhus, de skulle bygge.

De fik også lagkage og øl, så de kunne holde en stor høstfest på gården.

Holdt fest

- Vi fik jo også lov til at holde en fest, og det kunne jo ikke være meget bedre, når det var mig, der var storbonde, griner Jeppe og fortæller, at det var sjovt at føle ansvaret som storbonde.

Gården gav nye oplevelser

Beboerne på gården fik ikke kun deres sag for i at passe dyrene og blandt andet bygge en kostald.

De skulle også deltage i en slagtning af en af gårdens grise.

For københavneren Jeppe var det en ny oplevelse.

- Det var vildt interessant at arbejde på gården, og især da vi skulle være med til en slagtning. Det er altså noget andet, end når man bare går i Netto og henter sit kød normalt, menerr Jeppe.

Vil give præmien til mor

Den beboer, der står tilbage på gården som den endelige vinder, kan ikke kun kalde sig vinder af ”Hjem til gården 2018”.

Med prisen følger også en præmie af den nette sum af 500.000 kroner.

Hvis Jeppe løber afsted med gevinsten, vil han dele pengene.

- Min mor er fantastisk, og hun har betalt til mig i så mange år, og derfor synes jeg, det er på tide at give lidt igen, understreger Jeppe.

Du kan se næste afsnit af ”Hjem til gården” onsdag den 9. maj kl. 20.00 på TV 2.

Se sæsonens deltagere i galleriet nedenunder.

GALLERI: Mød de nye deltagere på gården

Læs mere om: