Hun kan afløse Britt Bendixen i Vild med dans
Vi er vant til at se Britt Bendixen på plads i "Vild med dans"-dommerpanelet sammen med Anne Laxholm, Nikolaj Hübbe og Jens Werner.
Sådan bliver det ikke, når den 16. sæson af det TV 2's populære program starter til efteråret. Britt Bendixen har problemer med hjertet og skal have lavet en bypassoperation.
Marianne Eihilt stemt ind som afløser
Men hvem skal så overtage pladsen efter Britt Bendixen? En afstemning blandt BILLED-BLADET's læsere viser tydeligt, at de gerne ser den tidligere "Vild med dans"-deltager og danselærer, Marianne Eihilt som afløser for Britt Bendixen.
Og Marianne Eihilt er absolut ikke afvisende overfor den tanke.
- Britt er svær at erstatte, men hvis jeg bliver spurgt, vil jeg helt sikkert overveje det seriøst, fortæller Marianne Eihilt til BILLED-BLADET - og tilføjer:
- Jeg ønsker først og fremmest Britt rigtig god bedring.
Marianne Eihilt har vundet to gange
Med i danse-bagagen har Marianne Eihilt blandt andet to sejre i "Vild med dans". I 2007 sammen med skuespiller Robert Hansen, og i 2008 med den nuværende politiker Joachim B. Olsen.
Læs mere i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag 18. juli - om Marianne Eihilts holdning til et muligt dommerjob og læs, hvem der også gerne vil afløse Britt Bendixen i dommerpanelet, hvis de får tilbuddet.
Læs også den store artikel om Britt Bendixens hjerteproblemer og alle venner og kollegaers kærlige støtte.