24. nov. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Husker du bejleren Anders fra Landmand søger kærlighed? Nu afslører han lykkelig nyhed

Anders Thimm
Anders Thimm
Foto: Anders Brohus/TV 2
Anders Thimm datede Katja Gullaksen i årets sæson af "Landmand søger kærlighed", og nu afslører han en stor nyhed.

Årets sæson af ”Landmand søger kærlighed” bød på masser af romantik, men bejleren Anders Thimm var ikke én af dem, der fandt den eneste ene i programmet.

Han var en af Katjas fem udvalgte bejlere, men selv om der ikke opstod romantiske følelser mellem de to i programmet, så har Anders sidenhen fundet lykken på egen hånd.

Har friet til kæresten

Tidligere på året blev Anders, som nu bor i Norge, hvor han er professionel ishockeyspiller, nemlig kæreste med norske Amilie, og nu afslører han, at han har spurgt sin kæreste, om hun vil gifte sig med ham.

Frieriet fandt sted i Tromsø, som ligger langt oppe i det nordlige Norge, efter Anders og holdkammeraterne i den forgangne weekend havde spillet en ishockeykamp – her så Amilie med fra sidelinjen.

- Adrenalinen susede, og kroppen var fuld af endorfiner. Jeg kunne bare ikke vente med at spørge, om hun ville være min. Så da kampen var slut, og vi havde vundet, så jeg en gylden mulighed for at fri til Amilie. Jeg havde hjælp fra to af mine holdkammerater, Martin og Petter, til at samle alle, og så havde jeg planlagt alt, hvad jeg skulle sige, fortæller Anders Thimm til BILLED-BLADET om frieriet.

- Men i det øjeblik mistede jeg kontakten til virkeligheden, og jeg kunne kun sige, at jeg var taknemmelig for holdet, og at jeg elskede dem alle, men at der selvfølgelig var én, jeg elskede meget, meget mere. Da jeg faldt på knæ, var både Amilie og alle andre målløse, men heldigvis fik jeg et ja, og jeg føler mig som den lykkeligste person i verden, lyder det videre fra den forelskede ishockeyspiller, der altså nu skal giftes.

Anders friede til Amilie for øjnene af holdkammeraterne, hvorefter der udbrød stor jubel.  
Anders friede til Amilie for øjnene af holdkammeraterne, hvorefter der udbrød stor jubel.
Foto: Privat

Anders var en yderst ombejlet herre, efter det stod klart, at Katja valgte ham fra i "Landmand søger kærlighed" - det kan du læse mere om her:

Anders og kæresten Amilie
Anders og kæresten Amilie
Foto: Privat

Læs mere om: