19. apr. 2016
Af Ken Richter

Iben Hjejle er færdig med Dicte

Iben Hjejle som Dicte
Iben Hjejle som Dicte
Foto: Lars Aarø
Iben Hjejle har i fem år spillet journalisten Dicte i TV 2 krimiserien af samme navn, men nu er det snart slut.

Iben Hjejle kan i år fejre 20 års jubilæum som skuespiller, og samtidig kan hun vinke farvel til den største rolle i sin karriere.

Det er rollen som kriminalreporteren Dicte på Dagbladet, der har fyldt de seneste fem år af Ibens professionelle liv. De sidste 10 afsnit er netop ved at være færdigoptaget i Aarhus, hvor serien har haft til huse gennem alle årene

- Jeg mangler kun at blaffe mellem Aarhus og København. Ellers har jeg prøvet alle mulige måder at rejse frem og tilbage mellem de to byer, fortæller Iben i en kort pause mellem optagelserne, der i denne omgang igen har varet et halvt år. Undervejs har Iben Hjejle til hverdag boet midlertidigt i en hotellejlighed, mens optagelserne har stået på.

LÆS MERE: Iben Hjejle: Derfor bor jeg sammen med min far

Iben Hjejle siger tak til Dicte efter 30 afsnit

I alt er der lavet 30 afsnit af Dicte, og til efteråret bliver den tredje og sidste sæson vist på TV 2, og derefter er det definitivt slut med krimiserien.

- Vi har valgt at stoppe på toppen, forklarer producer Christian Potalivo og erkender, at det også er svært at finde på flere gode historier til serien.

I begyndelsen var afsnittene baseret på forfatteren Elsebeth Egholms romaner om journalisten Dicte Svendsen. De senere år har det så været Dorte W. Høgh og Ida Maria Rydén, der har været hovedforfattere til de spændende kriminalsager.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Læs mere om: