25. nov. 2017
Af Majken Munk

Iben og Morten om vinderparret: Vi under dem sejren

Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard.
Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard.
Foto: Lars H. Laursen
Der var absolut ikke sure miner hos Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard, selv om de blev nummer to i ”Vild med dans”-finalen, hvor de var oppe imod Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen.

Det har været tre hårde, men dejlige måneder for Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard, der i aften måtte nøjes med en andenplads i ”Vild med dans”.

Heldigvis var smilene stadig bredde hos parret, der var glad for deres placering.

Skuffelsen forsvandt

Det er klart, at Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard indtog dansegulvet i Forum Horsens med en lyst til at vinde. Og den smule skuffelse parret havde over at blive nummer to, forsvandt hurtigt da de så vinderparret juble.

- Den anelse skuffelse, vi havde. Den forsvandt, da vi så Michaels ansigt. De er simpelthen så dygtige. Vi kan virkelig godt unde dem sejren, fortalte Iben Hjejle efter afgørelsen.

Alt gik godt

Hele tre danse skulle de to par igennem i finalen. Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard fik meget flotte karakterer fra dommerne i alle tre danse, og parret er da også fuldt ud tilfreds med, hvad de leverede i finalebraget.

- Alt gik bare så godt, og det var virkelig en fornøjelse at danse på det her gulv med den opbakning, fortalte Morten Kjeldgaard.

Der var igen mange roser til parret fra dommerkvartetten, der også gav parret de højeste karakterer både for parrets latinmix og deres freestyle.

Læs mere om: