25. mar. 2023
Af Majken Munk

Ikke kun sammen på tv: Så tæt er Melvin Kakooza med Michèle Bellaiche

Melvin Kakooza og Michèle Bellaiche
Melvin Kakooza og Michèle Bellaiche
Foto: Søren Jul Lamberth
I weekenden er Melvin Kakooza på skærmen med Michèle Bellaiche i ”Go’morgen Danmark”, men det ikke kun på tv de er sammen.

Melvin Kakooza har bevist, han har mange talenter.

I weekenden kaster han sig ud i noget helt nyt, når han er gæstevært på ”Go’morgen Danmark” sammen med Michèle Bellaiche.

Men væk fra skærmen har de to også et tæt forhold.

I Melvin Kakoozas familie bliver Michèle Bellaiche omtalt som et familiemedlem.

- Det bliver sindssygt hyggeligt. I min familie kalder vi jo Michèle auntie (tante red.), så det bliver jo bare ligesom en family day (dag med familien red.), fortæller han til TV 2.

Faktisk er deres familier så tæt knyttede, at de er på ferie med hinanden.

Melvin Kakoozas mor Carolyne havde for nylig Michèle Bellaiches datter Josephine med på ferie. Og nu bytter de så rundt, så han er på arbejde med hende.

- Vi har åbenbart sådan en børnepasningsordning, hvor vi passer hinandens børn, fortæller Michèle Bellaiche til kanalen med et grin.

I løbet af weekenden 24. og 25. marts kan Melvin Kakooza og Michèle Bellaiche ses som værter ”Go’morgen Danmark”.

Læs mere om: