29. mar. 2021
Af af Alexander Borch Nielsen og Stine Ramlyng

Jægersoldat Thomas Rathsack: Her skriver han sine bøger

Når Thomas Rathsack ikke har travlt med at piske aspiranter rundt i TV 2-programmet "Korpset" - fysisk og mentalt - så skriver han bøger på sit skønne kontor på Strandvejen med et magisk kig til Øresund.

En, to, tre, fire … de 30 kilo plus stang er en udfordring selv for Thomas Rathsacks velvoksne biceps.

Men som en ægte jægersoldat presser den 54-årige fyr stadig sin krop en ekstra tand i, hvad han selv kalder, Danmarks smukkeste træningscenter.

Se hvor han skriver sine bøger i galleriet herover.

Skriver spændingsromaner

Og der er noget om snakken. På Strandvejen nord for København har TV 2-værten kontor, og det er her, han skriver sine populære spændingsromaner med en magisk udsigt over Øresund som baggrund.

Bestil et gratis salgstjek på din bolig og vind et gavekort

Heldigvis giver terrassen også mulighed for at holde formen ved lige, så den nu mangeårige forfatter stadig fremstår som en hård negl.

Et look, som bestemt ikke skader i “Korpset”, hvor Thomas Rathsack nu for fjerde gang giver et lille indblik i, hvad det kræver at gøre sig som elitesoldat.

I år har kendte danskere fået chancen, og det var lige et koncept, som den mangeårige kriger skulle vænne sig til.

– Det måtte ikke blive en discountudgave af korpset, fordi der er andre deltagere med denne gang. Min skepsis var baseret på en vis fordom om, at kendisser er primadonnaer og forfængelige førstesangere. Det var min betænkelighed, for det har jeg det stramt med.

Jægersoldaten er virkelig imponeret

Men min skepsis blev gjort til skamme lige fra starten, fortæller Thomas Rathsack om sæson fire, som har seks mænd og seks kvinder i trøjen, og specielt pigerne fik lynhurtigt “Rats” respekt.

– Jeg er virkelig imponeret over de kvindelige deltagere i denne sæson. De var langt stærkere, end jeg havde regnet med, og nogle hårde bananer. Det er modigt at stille op foran 600.000 seere og potentielt fejle. Det tager jeg hatten af for. Jeg er sgu ikke sikker på, at jeg havde lyst, lyder respekten

Læs mere om: