20. jan. 2018
Af Liz Rørsig

Jarl Friis-Mikkelsen om Danmark har talent: Jeg er imponeret

Jarl Friis-Mikkelsen.
Jarl Friis-Mikkelsen.
Foto: TV 2
Jarl Friis-Mikkelsen har været med i alle sæsoner af ”Danmark har talent” og er imponeret af, hvor stor talent-buketten er.

Værterne Felix Smith og Christopher Læssø kan velkommen til den fjerde sæson af ”Danmark har talent” på TV 2.

Masser af talenter er med til de i alt seks auditions, hvor Cecilie Lassen, Jarl Friis-Mikkelsen og Peter Frödin sidder klar som dommere i selskab med musikeren Thomas Buttenschøn, der overtager pladsen som den kyndige musikekspert efter sangerinden Nabiha.

Jarl har været med i alle fire sæson og kan se, at der er en stor opfindsomhed og mange forskellige talenter blandt deltagerne.

- Jeg tænkte fra starten, om der virkelig findes så meget talent i Danmark? Men jeg er ret imponeret af, hvor stor talent-buketten er, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen til BILLED-BLADET om programmet.

Jarl Friis-Mikkelsen vasker tavlen ren

Som dommer kigger han efter timingen og underholdningsværdien, når de optrædende er på scenen.

- Jeg vasker tavlen ren hver gang efter hver deltager og er åben, og så ser jeg, hvem der kommer igennem mit filter, siger Jarl.

Han er glad for sine dommerkolleger - også for den nye mand i panelet, Thomas Buttenschøn, som han kalder ”et friskt pust i programmet”.

Thomas har vi også kunnet opleve i ”Vild med dans” i sæson 13, hvor han dansede med Mie Martha Moltke.

Læs mere om: