27. sep. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Jens Werner stopper som Vild med dans-dommer: Nu sætter Anne Laxholm ord på sin egen fremtid

Anne Laxholm
Anne Laxholm
Foto: Martin Høien
Anne Laxholm har siddet ved dommerbordet fredag efter fredag i indtil videre 20 sæsoner af "Vild med dans", men hun sår tvivl om sin fremtid i programmet.

Lige siden ”Vild med dans” havde premiere på TV 2 tilbage i 2005, har Anne Laxholm siddet ved dommerbordet – fredag efter fredag.

I adskillige sæsoner har hun siddet der sammen med Britt Bendixen og Jens Werner, men nu er hun omgivet af en række nyere kollegaer.

Britt Bendixen døde tidligere på året, mens Jens Werner har meldt ud, at han stopper efter den igangværende sæson, hvor han kun er med i to programmer.

TV 2 har allerede meddelt, at ”Vild med dans” vender tilbage igen i 2024, men det er usikkert, om Anne Laxholm til den tid tager endnu en tur i manegen.

- Jeg ved det ikke! Jeg har ikke bestemt mig. Vi tager denne her sæson, og så ser vi, hvad der sker. Vi tager en sæson ad gangen, fortæller Anne Laxholm til Ekstra Bladet.

Vild med dans 2006 - 7. omgang29.10.2006Jens Werner - Anne Margrethe laxholm - Britt Bendixen - Allan Tornsberg
Anne Laxholm med dommerkollegaerne Jens Werner, Britt Bendixen og Allan Tornsberg i 2006.
Foto: Claus Poulsen

Læs mere om: