26. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Jesper Asholt er årets alderspræsident i Vild med dans, men han har en kæmpe fordel

Jesper Asholt.
Jesper Asholt.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Skuespilleren Jesper Asholt er årets ældste nydanser i ”Vild med dans”, men han har en stor fordel.

Det kan godt være, at Jesper Asholt er årets alderspræsident i ”Vild med dans”, men det betyder ikke nødvendigvis, at han er i dårligere form end sine yngre konkurrenter.

Faktisk kunne det ikke være mere forkert. Den 65-årige skuespiller afslører nemlig, at han har en kæmpe fordel, når han skal på dansegulvet med 27-årige Asta Björk.

Abonnement på BILLED-BLADET

- Jeg er lidt af en sportsfreak og har dyrket sport hele mit liv. Så jeg var faktisk i ret god form, da vi startede med at træne, fortæller Jesper Asholt til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Jeg tror faktisk, at jeg er i den bedste form, jeg har været i de sidste 10 år!

Han forklarer, at han har dyrket mindst 15 forskellige sportsgrene, siden han var ung, og stadig er meget aktiv.

Annonce

- Jeg er lige stoppet med at windsurfe, og det har jeg gjort, siden jeg var 18. Jeg tør ikke at brække mine fødder eller komme til skade nu, konstaterer Jesper Asholt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-22/_HAN5627.jpg
Jesper Asholt og Asta Björk.
Foto: Hanne Juul

Jesper Asholt er kendt fra tv-serier som ”Nikolaj og Julie”, ”Badehotellet” og ”Hvide Sande” samt film som ”Mifunes sidste sang”, ”Bornholms stemme” og ”Kunsten at græde i kor”.

Hans dansepartner Asta Björk har vundet ”Vild med dans” to gange.

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.

Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.

Mere om: