Mandag, 21. juni 2021 - af Karina Didriksen

Jesper Asholt fra Hvide Sande: Datteren går i fars fodspor

Jesper Asholt og datteren Marie.
Jesper Asholt og datteren Marie. 
Foto: Krestine Havemann
”Hvide Sande”-aktuelle Jesper Asholt har givet interessen for skuespil videre til sin datter, Marie.

Jesper Asholt har en 30 år lang karriere bag sig og har spillet talrige karakterer på både film, tv og teater.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Senest har han haft rollen som politimanden Peter i TV 2-serien ”Hvide Sande”, men faktisk er han ikke den eneste skuespiller i familien.

Hans 17-årige datter Marie Lund Asholt går nemlig i fars fodspor.

- Min datter var med i filmen ”Vildheks”, og hun er også med i en film til efteråret, hvor hun spiller en større rolle. Hun har altid lavet teater og har lige været til casting på et nyt projekt, fortæller en stolt Jesper Asholt til BILLED-BLADET.

Foto: Krestine Havemann

Har fars opbakning

Jesper Asholt håber, at datteren fortsætter med at gå skuespilvejen.

- Det, ville jeg synes, var fantastisk. Jeg har jo selv elsket skuespil, fra jeg var ung, så hun har min fulde opbakning, siger han og tilføjer med et grin:

- Men min datter synes også, at astrofysik er spændende, så man ved jo aldrig!

61-årige Jesper Asholt har datteren Marie på 17 år og sønnen Peter på 21 fra ægteskabet med Nanna Lund. Han fortæller til BILLED-BLADET, at de blev skilt i 2016 efter 19-års ægteskab.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden